Milliardordre fra USA: Bavarian Nordic sender forventningerne i vejret


Investorerne kan glæde sig over nyt fra Bavarian Nordic, der har sikret sig en stor kontraktudvidelse med den amerikanske myndighed BARDA.
Aftalen har en værdi af 97 mio. dollar, svarende til ca. 670 mio. kr., og vedrører produktion og levering af frysetørrede koppevacciner under navnet Jynneos.
Den nye ordre betyder, at Bavarian Nordic nu har sikret kontrakter i sin Public Preparedness-forretning for ca. 2.000 mio. kr. i 2026. Det er en stigning på 600 mio. kr. i forhold til det tidligere udmeldte niveau.
Som direkte konsekvens af den amerikanske ordre løfter Bavarian Nordic nu de samlede forventninger til regnskabsåret 2026.
Selskabet forventer nu en samlet omsætning i spændet 5.500 – 5.700 mio. kr. mod tidligere 5.000 – 5.200 mio. kr.
Omsætningsforventningerne til 2026 løftes med cirka 10 pct., mens forventningerne til driftsresultatet (EBITDA) stiger med næsten 23 pct.
Samtidig ser lønsomheden ud til at få et ryk opad, da forventningen til driftsmarginen (EBITDA-marginen) hæves fra 25 pct. til nu cirka 28 pct. Bavarian Nordic forventer med andre ord at tjene 28 kr. for hver 100 kr., som selskabet sælger for mod tidligere 25 kr.
Udover selve produktionen af bulkvaccine, dvs. essensen af vaccinen, dækker de 97 mio. dollar også over betalinger for påvisning af forlænget holdbarhed på vaccinerne.
Produktionen og leverancen af de frysetørrede doser er planlagt til at finde sted i løbet af 2027, mens bulkvaccinen vil blive faktureret allerede i 2026.
Bavarian Nordics administrerende direktør, Paul Chaplin, betegner ordren som en væsentlig milepæl i selskabets mangeårige samarbejde med USA.
»Den seneste ordre er en væsentlig milepæl i vores langvarige offentlig-private partnerskab med den amerikanske regering,« udtaler han.
Partnerskabet har stået på i mere end to årtier og har haft til formål at sikre det amerikanske beredskab mod kopper, herunder udviklingen af den frysetørrede version, som giver logistiske fordele ved langtidsopbevaring.
Med dagens opjustering ser de finansielle måltal for 2026 sådan her ud:
Den samlede omsætning lander efter planen på mellem 5.500 og 5.700 mio. kr.
Herunder udgør Travel Health-forretningen fortsat cirka 3.000 mio. kr., mens Public Preparedness-segmentet nu forventes at bidrage med 2.300 – 2.500 mio. kr.
Læs også: DSV afslører ny strategi
Læs også: Ny Coloplast-topchef sætter ord på fremtiden
SÆRARRANGEMENT, Millionærklubben Eksklusiv: Investeringstendenser – sådan finder du morgendagens vinderaktier
Det kan være svært at finde gode investeringsmuligheder lige nu, men der er dog visse holdepunkter, du kan læne dig op ad, hvis du vil blive klogere på fremtidens lukrative investeringsmuligheder. Torsdag den 28. maj stiller Millionærklubbens faste ekspertpanel op til debat og giver gode råd om dét at finde interessante investeringstemaer og konkrete aktier til porteføljen. Hør bl.a., hvordan de hver især bliver inspireret og “finder” gode aktier, og få tips og gode råd om alt lige fra risiko til tidshorisonter og balance i porteføljen.
Alt det og meget mere kan du blive klogere på denne aften, hvor nogle af branchens mest interessante personligheder får lov at give deres besyv med. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer