Økonom sætter ord på mærkelig Novo Nordisk-reaktion: Novo opjusterer, men aktien hamres ned


Novo Nordisk har opjusteret sine forventninger for 2026, men meldingen bliver taget imod med markante kursfald i USA, hvor den amerikanske udgave af Novo Nordisk-aktien hamres ned.
Du kan følge Novo Nordisks amerikanske kursfald her.
»Det virker umiddelbart mærkeligt,« lyder det fra Per Hansen, der tilføjer:
»Umiddelbart vurderet burde det give en kursstigning.«
Medicinalkoncernen forventede tidligere en tilbagegang i omsætningen på 4-12 pct. med et midtpunkt på minus 8 pct. Med den nye opjustering lyder forventningen nu på en tilbagegang på 0-6 pct. for både omsætning og driftsindtjening (EBIT), hvilket giver et nyt midtpunkt på minus 3 pct.
Ifølge Nordnets investeringsøkonom burde udmeldingen af to årsager have udløst en kursstigning på det amerikanske marked.
For det første ligger det nye midtpunkt på minus 3 pct. væsentligt over analytikernes konsensus, som lå på en tilbagegang på lidt bedre end minus 5 pct..
For det andet burde det forbedrede billede give investorerne anledning til at drage et lettelsens suk.
Den positive modtagelse er dog helt udeblevet.
Novo-aktien sendes i stedet ned med 6 pct. i USA, hvilket af investeringsøkonomen vurderes som en umiddelbart besynderlig og mærkelig reaktion. Du kan se den amerikanske udgave af Novo-aktien her.