Der er blevet skabt 57.000 nye jobs uden for landbruget, og det er en skuffelse i forhold til, hvad markedet havde ventet.

Forventningen i markedet lød på 110.000 nye jobs, og dermed er det næsten halvdelen af det ventede.

»For første gang længe skuffer det amerikanske arbejdsmarked. Det er dog ikke alle investorerne, der er kede af det. Det sender nemlig renterne ned og aktiekurserne lidt op.«

Sådan lyder reaktionen fra Søren Kristensen, der er cheføkonom hos AL Sydbank.

Det amerikanske jobmarked er mere nedkølet end ventet, hvilket også kommer til udtryk i tallene for april og maj, hvor tallene er blevet nedrevideret med samlet 74.000 jobs, bemærker økonomen.

»Det er selvsagt en dårlig nyhed for økonomien. Det hører dog med til historien, at der i øjeblikket ikke er en stor indvandring i USA. Det gør det på den ene side sværere at skaffe arbejdskraft og på den anden side skal der ikke så mange jobs til før man stabiliserer arbejdsmarkedet,« skriver han.

Investorerne er dog glade for, at tallet er faldet ud, som det gør, fordi det dæmper frygten for, at den amerikanske centralbank sætter renten op.

»Det forventer vi i udgangspunktet ikke bliver nødvendigt og hvis arbejdsmarkedsrapporterne i den resterende del af året fortsætter med at arte sig som denne, så er der heller ikke meget behov for en højere rente,« lyder vurderingen fra Søren Kristensen.

Dagens skuffende kongetal kan give indtrykket af, at jobmarkedet i USA er afkølet.

Men det er ikke tilfældet ifølge to chefstrateger.

Selvom jobtallene er til den svage side, så er gennemsnittet de seneste tre måneder fortsat over, hvad økonomien burde præstere over en længere periode, skriver Frederik Romedahl Poulsen, der er chefstrateg hos Velliv.

Hos Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg hos Sterna Capital Partners, er man enig med analysen.

»Konklusionen er i min optik fortsat, at det amerikanske arbejdsmarked klarer sig fint,« skriver han i en note.

Tilbage hos Frederik Romedahl Poulsen lyder det dog fortsat, at det bremsende jobmarked taler imod den amerikanske centralbanks fokus på inflationen.

Den amerikanske centralbank skal nemlig sikre en stabil prisudvikling og fuld beskæftigelse.

Læs også: Dansk kæmpe stiger efter udmelding fra investeringsbank

Læs også: Strateg efter Novo Nordisk i stilhed er buldret op: Sådan kommer comeback i hus

Millionærklubben

En stærk ledelse kan være afgørende for, om et selskab lykkedes med at skabe værdi for aktionærerne eller ej. Men hvordan vurderer man som investor en ledelse? Og kan man bruge det til at vurdere, hvilke aktier der er attraktive lige nu? Det diskuterer Millionærklubben denne torsdag med mangeårig akatieanalytiker og forvalter Carsten Dehn, samt investeringsstrateg i Saxo Bank Oskar Barner Bernhardtsen. Hør også fra Bang & Olufsen, som netop har sendt et friskt årsregnskab ud til investorerne. Vært: Adam Geil