Amerikansk økonomi er bomstærk, hvis man skal tro en frisk udgave af jobrapporten 'Non Farm Payroll'.

Der blev således skabt 165.00 nye job udenfor landbruget i USA i oktober.

Samtidig falder arbejdsløsheden til 4,1 pct. mod de forventede 4,2 pct., som også var niveauet i september. Det viser en frisk udgave af jobrapporten 'Non Farm Payroll', der netop er blevet offentliggjort.

Jobskabelsen var altså markant højere end de 65.000 nye job, der var ventet på forhånd. Jobskabelsen i september var på 29.000 nye job udenfor landbruget.

Man skal passe på med at overfortolke på en enkelt jobrapport, men dagens udgave af jobrapporten 'Non farm payroll' understreger billedet af en stærk amerikansk økonomi.

Sådan lyder vurderingen fra chefstrateg Mikael Olai Milhøj fra Sterna Capital Partners:

- Når man sammenholder jobrapporten med andre nøgletal for det amerikanske arbejdsmarked, må man konstatere, at det går ganske godt. Beskæftigelsen stiger, ledigheden er lav, jobefterspørgslen er stigende og lønvæksten er relativ afbalanceret. Det går hverken for hurtigt eller for langsomt, og det er i virkeligheden en meget god situation at befinde sig i, skriver han i en kommentar.

Aktieinvestorerne har ikke reageret voldsomt på den stærke jobrapport for oktober, der netop er landet.

De amerikanske aktier står til at åbne i nogenlunde samme niveau, som futures indikerede inden offentliggørelsen af jobrapporten.

Millionærklubben

Der var hektisk aktivitet på de globale aktiemarkeder torsdag, hvor mange investorer solgte kraftigt ud af aktiebeholdningerne, og særligt de AI- og tech-relaterede sektorers aktier blev sendt i bund. Spørgsmålet er, om det er tid til at samle de nu billigere aktier op eller snarere holde sig på sidelinjen. Millionærklubben ser på sagen og svarer på spørgsmål fra lytterne med chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg og teknisk analytiker Lars Persson fra Aktierådet i studiet. Dagens vært: Bodil Johanne Gantzel