»Det ligner en lang meget langvarig kampagne det her. Månedlang,« siger Peter Viggo Jakobsen.

»Det er vanvittigt.«

Sådan er den umiddelbare reaktion fra militæranalytiker Peter Viggo Jakobsen på det massive angreb på Iran, som USA har indledt lørdag.

Her er der meldinger om angreb på hovedstaden Teheran og en lang række andre steder i det enorme persiske land.

I en otte minutter lang tale slår USAs præsident, Donald Trump, lørdag morgen fast, at Iran ikke må have atomvåben, langdistancemissiler eller en flåde.

Og det får Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, til at reagere kraftigt.

»Det er voldsomt. Nu er der ingen vej tilbage. Trump går efter regimeskifte. Og det giver ikke den iranske top nogen mulighed for at forhandle,« siger eksperten.

»Det ligner en lang meget langvarig kampagne det her. Månedlang,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Følg udviklingen i B.T.s liveblog her.