Ørsteds overskud skuffer


Selvom driften går stærkt, halter det samlede overskud på den nederste linje i regnskabet hos energigiganten Ørsted.
Det står klart efter at forsynings- og energiselskabet har præsenteret friske tal for andet kvartal af 2026 torsdag morgen.
På bundlinjen har Ørsted landet et overskud på 687 mio. kr., hvor analytikerne havde regnet med 1,63 mia. kr. I samme periode sidste år landede Ørsted et overskud på 3,3 mia. kr.
Faldet skyldes især, at selskabet havde færre store frasalg i perioden end sidste år, samt at der er taget regnskabsmæssige nedskrivninger for omkring 1,2 mia. kr.
Der er godt nyt til aktionærerne i Ørsted. De kan igen se frem til at få del i overskuddet fra den danske udvikler af havvindmølleparker. Det kan du læse mere om her.
Ørsted er verdens største udvikler af havvind, og tjener blandt andet penge på at eje og drive havvindmølleparker, sælge dele af vindmølleparker kraftvarmeværker.
Ørsted-aktien er steget med 24 pct. de seneste tolv måneder.