Vestas-aktien i historisk kursstigning under dansk børsfest


Danske aktier blev samlet set mere værd på en handelsdag, hvor aktien i den danske vindmølleproducent blev den helt store vinder.
Et stærkt regnskab sikrede Vestas-aktien den bedste børsdag siden november 2008. Kursstigningen på næsten 19 pct. sikrede Vestas-aktien den 9. bedste dag nogensinde i selskabets historie, viser data fra finanstjenesten Bloomberg.
Den bedste børsdag for Vestas var i 2003, hvor aktien steg 44 pct.
Vestas-aktien stigning var med til at sikre en positiv stemning, der betød, at danske aktier samlet set steg 1,9 pct, når man ser på udviklingen i det toneangivende C25-aktieindeks.
Kabelgiganten NKT, Ørsted samt Mærsk-aktier var sammen med Vestas blandt de aktier, der steg mest i onsdagens handel.
Aktierne inden for sundhedssektoren blev dagens tabere. Medicoselskabet Coloplast, Novo Nordisk, biotekselskabet Zealand Pharma faldt mest sammen med bryggeriet Carlsberg og enzymgiganten Novonesis.
En af dagens tabere blev Matas-aktien, der faldt 5,1 pct., efter investorer fik indblik i regnskabet fra den danske materialist. Det kan du læse om her.