Charlotte Dietzer, der sidder i bestyrelsen hos forsikringskæmpen Tryg, har mandag købt 30.512 Tryg-aktier.
Det fremgår af en meddelelse fra selskabet.
De lidt mere end 30.000 aktier er købt til knap 148 kr. per styk, og det betyder at bestyrelsesmedlemmet har købt aktier for 4.512.725 kr., fremgår det videre.
Charlotte Dietzer har siddet i Trygs bestyrelse siden 2020.
Tryg-aktien falder med knap 0,3 pct. i mandagens handel og koster aktuelt 148,1 kr.
Herhjemme er mange på efterårsferie, men i det store udland skydes regnskabssæsonen endelig i gang med tal bl.a. fra verdens største investeringsbanker. Millionærklubben tjekker ind og debatterer, om vi kan bruge tallene til noget som danske investorer sammen med investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet. Med fra Saxo Bank er også råvarestrateg Ole Hansen om olieprisudviklingen og de mere eller mindre usikre aftaler, som USAs administration mener at have faciliteret. I studiet er aktiechef Michael Friis Jørgensen klar til at åbne en ny uge på aktiemarkedet. Vært: Bodil Johanne Gantzel.