Amerikanske Hasbro stiger med 12,5 pct. i dagens handel, hvilket gør aktien til den mest stigende i S&P 500-indekset.

Hasbro har tirsdag været ude med regnskab for andet kvartal, og det går så godt, at selskabet løfter sine forventninger til året.

Nu venter man en omsætningsvækst på mellem 5 og 7 pct., hvilket før lød på mellem 3 og 5 pct.

Driftsmarginen ventes at lande på mellem 25 og 26 pct., mens EBITDA før særlige poster ventes at lyde på mellem 1,45 mia. og 1,5 mia. dollar.

Det var før ventet, at marginen ville lyde på mellem 24 og 25 pct., mens driftsindtjeningen var ventet at lande på mellem 1,4 og 1,45 mia. dollar.

»Kvartalets brede styrke på tværs af forretningen giver os overbevisningen til at hæve vores forventninger til hele året,« udtaler finansdirektør Gina Goetter i regnskabet.

»Fremadrettet skruer vi op for udnyttelsen af vores bemyndigelse til aktietilbagekøb på 1 mia. dollar, mens vi fortsat balancerer investeringer i forretningen med at udlodde kapital til aktionærerne,« uddyber hun.

Hasbro-aktien er oppe med 10 pct. i år.

Læs også: Sådan ville Danske Banks seniorstrateg investere 100.000 kr. lige nu

Læs også: Analytiker ser en af de ‘absolut mest attraktive kvalitetsaktier i Europa lige nu’: Tror på stigning på over 23 pct.

Millionærklubben

Hvordan rammer man balancen mellem at hente de gode aktiegevinster, uden at blive kørt over af skiftende geopolitiske ændringer? Det er et af de spørgsmål, som den succesfulde forvalter og investor Michael West Hybholt fra Regulær Invest Nordiske Aktier bruger meget af sin tid på at håndtere. I dagens udgave af Millionærklubben dykker vi ned i hans portefølje, der er sammensat til at slå markedet og stadig kunne klare store udsving. Med i studiet er også chefanalytiker ved Svenssen & Tudborg Lau Svenssen, der tager temperaturen på markederne og blandt andet diskuterer friske regnskaber fra Embla Medical og Vår Energi. Vært: Adam Geil