GN sprang i vejret, mens Torm sejlede agterud: Sådan forløb tirsdagens aktiehandel


Der var stor spredning på kursbevægelserne blandt de store danske aktier i tirsdagens handel.
Den hårdt prøvede GN Store Nord-aktie sprang op med hele 8,4 pct. i dagens handel.
Det skete efter en analyse fra storbanken SEB, der fokuserede på de skjulte værdier i selskabet, som forventes at blive realiseret i løbet af de kommende år. SEB kurspotentiale i GN-aktien på knap 50 pct., da man har et kursmål på 150 kr.
Med modsat fortegn sejlede tankrederiet Torm agterud i tirsdagens handel.
Tankrederiet blev 6,4 pct. mindre værd. En kombination af faldende oliepriser, meldinger om diplomatisk fremgang og genoptagelse af olietransport gennem den vigtige East-West rørledning i Saudi Arabien, var med til at presse aktien.
Fokus var der også på Novo Nordisk, der mandag afholdt kapitalmarkedsdag og fik en kursmæssig overhaling af investorerne. Det lykkedes ikke Novo-aktien at rebounde i tirsdagens handel, hvor kursen blev trykket tilbage med 0,4 pct.
Dermed skal man finde 258,8 kr. frem fra sparegrisen, hvis man vil have fat i en aktie i onsdagens handel.
I bunden af C25-indekset indtog Mærsk-aktien den nederste plads efter en tilbagegang på 2,6 pct.
Du kan trykke her, og se præcis hvordan det gik for de danske aktier i C25-indekset tirsdag.