Olieprisen er faldet tilbage, mens Iran og Oman, ifølge CNBC, diskuterer et midlertidigt samarbejde om en fragtkorridor i Hormuzstrædet. 

Klokken 22.30 i aften indtræffer ugens store begivenhed, når verdens største virksomhed, Nvidia, udgiver regnskab.

Vi begynder det finansielle overblik i Asien, hvor japanske aktier lige nu stiger i værdi. Det japanske Nikkei-aktieindeks vokser 0,6 pct.

Kinesiske aktier vokser også på børsen i Hong Kong, og det toneangivende Hang Seng-indeks stiger med 0,6 pct.

Europæiske futures står til at blive en smule mere værd i dagens handel. Futures indikerer lige nu en fremgang på 0,1 pct., når man ser på Euro Stoxx 50-indekset. Indekset dækker over 50 store europæiske virksomheder som ASML, Adidas, Santander, Deutsche Telekom og Enel.

De amerikanske aktier står dog til at handle en anelse fladere, med Dow Jones der står til at blive den største benefaktor af de tre med en anslået vækst på 0,06 pct. S&P 500 står til at falde en anelse med 0,02 pct., og Nasdaq 100 står til at falde 0,03 pct.

S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.

Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi. Du kan se, hvilke selskaber, der er i Dow Jones her.

Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien.

Olieprisen er siden tirsdag faldet, og en tønde af den toneangivende Brent-olie handles til 86 dollar, mens den amerikanske WTI-olie handler til 80 dollar tønden.

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger, kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldprisen handler fladt. Det gyldne metal handles til en pris på lige omkring 4.642 dollar pr. ounce. Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.

Kryptovalutaen bitcoin er faldet med 1,7 pct. det seneste døgn, og den digitale mønt koster dermed nu 79.067 dollar. Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.