»Her vil jeg bo,« udbrød Ann Lehmann Erichsen efter at have været 30 sekunder i det hus, hendes mand og hende var til fremvisning på. I dag er det 44 år siden, at den kendte forbrugerøkonom satte fødderne i det arkitekttegnede hus i Charlottenlund, og hun har ikke planer om at sælge det foreløbig.
Mange danskere er optaget af at finde den næste perfekte bolig, som de kan renovere og sætte deres eget præg på. Men da Ann Lehmann var på husjagt, var målet at finde en bolig, hun kunne blive i i mange år. Den beslutning har sparet hende hundredtusindvis af kroner gennem årene, og det har blandt andet givet luft til at investere. Den erfarne forbrugerøkonom har nu et opråb til danskere på boligjagt - hun mener nemlig, at flere begår fejl, når de jagter drømmeboligen - og når de får nøglerne i hånden, begår de endnu en.