Europa kan løbe tør for brændstof til flyvemaskiner om seks uger.
Sådan lyder advarslen fra Fatih Birol, der er chef for Det Internationale Energiagentur (IEA), ifølge CNBC.
Fatih Birol udtaler ligeledes, at blokaden i Hormuzstrædet kan resultere i den største energikrise, som verden har mødt.
Den strategisk vigtige vandvej mellem Iran og Den Arabiske Halvø er i skrivende stund blokeret for transport, og det betyder, at der ikke bliver transporteret olie ud af regionen.
Omkring 25 pct. af verdens olie, der bliver transporteret til havs, kommer igennem strædet, og derfor har lukningen store konsekvenser for oliemarkedet, ifølge IEA.
Aktierne i flyselskaberne EasyJet og Ryanair falder med henholdsvis 4,6 og 4 pct. i dagens handel.
Læs også: Sker senest 1. juli: Markant ændring på din lønseddel
Læs også: Dansk design-aktie i frit fald: Topchef i nødråb efter nyt produkt flopper

