Sydkoreansk indeks er steget over 100 pct.: Kan slå Nasdaqs historiske optur fra 1999


Det toneangivende sydkoreanske indeks KOSPI er skudt op med hele 100 pct. i år.
Det er især de voldsomme stigninger i hos SK Hynix og Samsung, der har været med til at sende indekset op, skriver Bloomberg.
SK Hynix og Samsung er skudt op med henholdsvis 231 og 139 pct. i år, da der er opstået en voldsom efterspørgsel på hukommelseschips.
Hvis KOSPI-indekset holder sig over en stigning på 102 pct., så vil det slå det amerikanske Nasdaq-indeks vilde optur fra 1999 - lige inden dotcom-boblen brast, ifølge mediet.
Dotcom-boblen henviser til den aktieboble, der opstod i slutningen af 1990erne og frem til år 2000.
Navnet kommer af den eksplosive stigning – og efterfølgende voldsomme kursfald – der fandt sted i en lang række amerikanske it-aktier.
Læs også: Amerikansk storbank: Oplagt købsmulighed i kendte udbytteaktier efter kursfald
Læs også: I 35 år har han gjort kunderne rigere: Nu spår han, at dansk gigant kan fordobles i kurs