DSV fik massive kurstæsk, mens Genmab steg efter anbefaling: Sådan gik handelsdagen


Onsdag blev endnu en dag med kurstæsk til danske aktier, der siden ugen startede kun er blevet mindre værd.
Danske aktier faldt med 2,0 pct. i dagens handel, når man kigger på C25-indekset, der følger de mest populære danske aktier.
Den dårlige stemning kom især i kølvandet på, at den danske logistikkæmpe DSV har været ude med friske tal, som investorerne ikke tog godt imod.
Modsat var det en god dag for biotekselskabet Genmab, der kravlede op i løbet af handelsdagen.
Læs også: Investeringschef ville udnytte opsigtsvækkende udvikling til at købe dansk folkeaktie
DSV-aktien dykkede med 14,2 pct. i dagens handel.
Den voldsomme kurslussing kommer i kølvandet på, at logistikselskabet var ude med et frisk regnskab for andet kvartal.
Selvom DSV slog forventningerne, og løftede bunden af sin prognose for året, så hæftede investorerne sig ved problemer med integrationen af opkøbet Schenker.
Det er vurderingen fra investor Johnny Madsen, der selv er investeret i logistikkæmpen.
Han anbefaler, at man som investor tager den med ro, og det kan du læse mere om her.
Læs også: Storbank spår snarlig kurstigning: 'Køb'
Der var dog ikke kun røde kurser på det danske aktiemarked onsdag. Genmab-aktien steg med 3,2 pct., hvilket gjorde den til dagens vinder i C25-indekset.
Stigningen kommer i kølvandet på, at finanshuset TD Cowen har løftet sin anbefaling fra 'hold' til 'køb'.
Det skriver Bloomberg.
Analytikeren har sat sit kursmål til 2.851 kr., hvilket indikerer et kurspotentiale på 50 pct. fra den nuværende kurs.
Genmab: +3,2 pct.
FLSmidth & Co.: +2,6 pct.
Ørsted: +2,1 pct.
Nordea: +1,4 pct.
A.P. Møller - Mærsk: +1,3 pct.
DSV: -14,2 pct.
Vestas: -1,6 pct.
Novo Nordisk: -1,4 pct.
Zealand Pharma: -1,1 pct.
NKT: -1,0 pct.
Læs også: Det bliver en af de store gysere denne sæson: Strateg advarer om potentielt voldsomme kursbevægelser