Aktien i C25-kæmpe er steget 46 pct. i år: Analytikerne ser fortsat et potentiale


Størstedelen af analytikerne i de store finanshuse anbefaler nu, at man køber op i en dansk C25-kæmpe, da endnu flere analytikere for nylig i går kvitterede med købsanbefalinger.
Aktien i C25-selskabet er gået frem med hele 30 pct. den seneste måned og 46 pct. siden årets start. Alligevel ser analytikerne fortsat et potentiale i aktien. Men hvor meget mere er der egentlig at hente for investorerne, der køber sig ind nu? Det har euroinvestor undersøgt.
Her er der tale om aktien i danske Genmab, der har specialiseret sig i kræftforskning, og som analytikerne i de store finanshuse ser et potentiale i.
Ifølge Bloomberg dækker 19 analytikere Genmab-aktien og er kommet med deres købs-, hold- og sælg-anbefalinger til aktien.
Af de 19 analytikere har 17 en købsanbefaling, 1 en hold-anbefaling og 1 en sælg-anbefaling.
Læs også: Slutspurten er sat ind: Her er stillingen i aktiespillet lige nu
Ser man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, ser de aktien stige med knap 7 pct.
De vurderer dermed i gennemsnit, at Genmab-aktien har potentiale til at nå 3.159 kr. inden for de næste 12 måneder fra mandagens lukkekurs på 2.964 kr.
De, der er mest positive over for Genmab-aktien, er Deutsche Bank og storbanken JP Morgan, der begge har en købsanbefaling og et enslydende kursmål på 3.500 kr. Her vurderer storbankerne, at Genmab-aktien har et kurspotentiale på 18 pct.
Næste på listen er TD Cowen med endnu en købsanbefaling og et kursmål på 3.435 kr.
I den anden ende af skalaen finder man Bernstein, der har den eneste sælg-anbefaling og et kursmål på 1.400 kr. Her har Genmab-aktien ifølge finanshuset en kursrisiko på 53 pct.
Herefter følger Svenska Handelsbanken med en købsanbefaling og et kursmål på 2.220 kr.
Læs også: Novos anmodning om forbud af Eli Lilly-reklame afvist
Læs også: Meta i gigantisk aktiesalg: Vil hente op mod 95 mia. dollar til AI-satsning
Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktietalent
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens Aktiespil, og selvom tusindvis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det for mange også tydeligt, at det kan være særdeles vanskeligt at skabe gode afkast på kort tid.
Så hvad kan man lære af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktietalent? Millionærklubben dykker ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de aktier, som vinderne kastede sig over.
Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet og få deres bud på vinderaktier i “den virkelige verden”.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen og Tudborg
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
Michelle Nørgaard, aktiestrateg og partner hos Lumina Ejendomme
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.