De amerikanske prisstigninger er bremset op.  Nye tal viser, at inflationen har tabt fart på tværs af både varer og tjenester.

Tallene for prisvudviklingen i USA har været ventet med spænding, fordi amerikansk inflation styrer de globale renter, hvilket flytter aktiekurserne og påvirker afkastet for danske investorer.

Samtidig smitter renteudviklingen direkte af på obligationsmarkedet og er med til at bestemme prisen på danskernes boliglån.

Udviklingen mindsker risikoen for, at den amerikanske centralbank lige foreløbig vælger at hæve renten, hvilket ellers gør det dyrere for almindelige mennesker at låne penge til for eksempel bolig eller bil.

I juli måned steg priserne samlet set med beskedne 0,1 procent sammenlignet med måneden før. Trækker man mad og energi fra – to områder, hvor priserne ofte svinger voldsomt – var stigningen på 0,2 procent.

Set over hele det seneste år er priserne steget med 3,4 pct., eller 2,5 procent når man ser bort fra mad og energi. Begge tal landede præcis som økonomerne på forhånd havde forventet.

Centralbanken foretrækker, at priserne kun stiger med cirka 2 pct. om året, så der er stadig et stykke vej endnu, inden Federal Reserve har nået målet.

Ikke desto mindre viser tallene for både juni og juli, at det voldsomme pres på priserne fra årets start – som især var drevet af dyr energi – er ved at aftage. Det giver centralbanken et kærkomment pusterum og fjerner det akutte behov for nye renteforhøjelser.