Et helt særligt Pokémon-kort er blevet solgt for 103,8 mio. kr.

Det skriver The Japan Times, ifølge Ritzau gennem B.T.

Kortet er et såkaldt 'Pikachu Illustrator'-kort, hvor man kan se pokémonen Pikachu med en malerpensel i sin hånd.

Kortet er særligt, da det aldrig er blevet masseproduceret, men derimod blev uddelt til vinderne af japanske illustrationskonkurrencer i slutningen af 1990'erne. Der er kun blevet produceret 39 af dem, og motivet er tegnet af Atsuko Nishida, som også designede den originale Pikachu.

Logan Paul har solgt det særlige Pokémon-kort for 16,5 mio. dollar. Køberen får sammen med kortet også den diamanthalskæde, som kortet hænger i.
Logan Paul har solgt det særlige Pokémon-kort for 16,5 mio. dollar. Køberen får sammen med kortet også den diamanthalskæde, som kortet hænger i. Chandan Khanna/AFP/Ritzau Scanpix

Den nye ejer hedder A. J. Scaramucci, og er søn af den tidligere Wall Street-banker samt kommunikationschef i Det Hvide Hus Anthony Scaramucci.

Sælgeren er den amerikanske wrestler, YouTuber og medejer af energidrikken Prime, Logan Paul, som er gift med den danske supermodel Nina Agdal. Han købte selv kortet tilbage i 2021 sammen med et andet 'Pikachu Illustrator'-kort for 4 mio. dollar - svarende til 25,2 mio. dollar.