Danske aktier blev mindre værd i mandagens børshandel.
Dagens højdespringer i C25-indekset, der endte i et fald på 0,8 pct., var Tryg-aktien, der lukkede i en stigning på 0,9 pct.
Også Vestas-aktien var blandt de få aktier, der mandag steg.
Børshuset RBC har da også skruet op for sit kursmål på aktien, så det nu lyder på 240 kr. mod før 200 kr.
Anbefalingen lyder på den positive 'outperform' som, indikerer at analytikeren tror aktien vil klare det bedre end det generelle marked og som hos Bloomberg svarer til en 'køb'-anbefaling.
Vestas lukkede 0,7 pct. højere.
Der var også analysenyt til aktien i GN Store Nord, der ifølge analysehuset Morningstar ikke længere er et køb værd. Anbefalingen er således sænket til 'hold' fra før 'køb'.
Morningstar fastholder sit kursmål på 123 kr. på aktien, der mandag lukkede i et fald på 1,5 pct.
Mandag var der også nyt fra Novo Nordisk, der har fået gode resultater med en ny medicin mod blodsygdommen seglcelleanæmi.
Det oplyser den danske medicinalmastodont, der ellers er kendt for at sælge diabets- og fedmemedicin, i en meddelelse.
Den nye behandling, som hedder etavopivat, kan gøre en betydelig forskel, lyder det fra Novo Nordisk:
Patienterne fik færre smerteanfald
Der gik længere tid, før det første anfald kom
Næsten halvdelen fik en bedre blodprocent, hvilket betyder mere ilt i kroppen
Præcis hvordan C25-aktierne klarede sig, kan du blive klogere på her.

