Inflationspresset i USA er mindre end ventet.

Den såkaldte PCE-kerneinflation lander på 0,2 pct. i august, når man sammenligner med den forgangne måned.

Markedet havde ventet, at tallet ville lyde på 0,3 pct., viser data fra Trading Economics.

Det mål er den amerikanske centralbanks foretrukne for inflationspresset, og derfor nyder det ekstra opmærksomhed fra økonomer og investorer.

Inflationspresset er nemlig et vigtigt pejlemærke for, hvad den amerikanske centralbank gør på de kommende rentemøder.

Er inflationspresset højere end ventet, så taler det for renteforhøjelser, mens det omvendte taler for rentenedsættelser.

PCE-kerneinflationen lander på 3 pct., når man sammenligner med august sidste år, og det er ligeledes markant mindre end de 3,3 pct., som der var ventet.

Det er en god nyhed, lyder vurderingen fra Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg hos Sterna Capital Partners.

Han peger på, at inflationen i USA ikke viser stærke tegn på, at de stigende energipriser påvirker andre dele af økonomien.

»Vi ser endnu ikke for alvor, at virksomhederne sætter deres salgspriser mere op end tidligere,« skriver chefstrategen i en kommentar.

Den amerikanske centralbank satte på rentemødet i september renten op til et spænd på mellem 3,75 og 4 pct.

Inflationstallene på det seneste kan dog betyde, at centralbanken kan gå anderledes til værks, vurderer Mikael Olai Milhøj.

»At det underliggende inflationspres ikke er stigende, betyder, at den amerikanske centralbank godt kan vælge en forsigtig tilgang til fremtidige renteforhøjelser,« skriver han.

Det næste rentemøde finder sted den 28. oktober.

Læs også: Han kæmper imod egne følelser ved hvert eneste aktiekøb. Det har givet et afkast på 28 pct. i år, og nu fremhæver han en aktie fra porteføljen

Læs også: Børshus ser tocifret afkast i Netflix-aktien

Millionærklubben

De finske aktier synes ofte at gå under radaren, men der er masser af gode muligheder for at spotte velkørende aktieselskaber højt mod nord. Hør, hvilke sektorer og konkrete aktier dagens panel er optaget af, når aktiechef Michael Friis Jørgensen fra HC Andersen Capital og investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank tjekker ind på de tusind søers land. Vært: Bodil Johanne Gantzel