Direktøren i Otto Mønsteds Fond, Nina Movin, har med egne ord en næsten »morbid« interesse for virksomheder, der kommer i vanskeligheder. Nu holder hun øje med de kræfter, der kan forme aktiemarkedet, og bekymrer sig særligt om én udvikling.
Få ting interesserer Nina Movin mere end at finde ud af, hvorfor en virksomhed lykkes, eller hvorfor det modsatte kan være tilfældet.
Af samme årsag har en række spørgsmål fulgt hende gennem årtier.
»Jeg synes, virksomheder er spændende, simpelthen. Hvad driver dem, har de penge nok, hvordan er ledelsen, hvorfor gjorde ledelsen sådan, og hvad førte det med sig,« siger hun.
Aktier har været det gennemgående omdrejningspunkt i hele Nina Movins karriere.
Som uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet begyndte hun i Danske Bank, hvor hun blandt andet arbejdede med udenlandske aktier. Senere blev hun aktiechef i Nordea Markets og tilbragte ti år i London hos kapitalforvalteren Columbia Threadneedle.
I dag er hun direktør for Otto Mønsteds Fond, hvor arbejdet kredser om at fondens formue bliver forvaltet og skaber afkast.
Det er da heller ikke en overdrivelse, at Nina Movin i årenes løb har set aktiemarkedet forandre sig.
Men hvad kan gøre en fejlslagen investering interessant? Og hvad betyder det at finde de udviklinger, der kan blive store, før alle får øje på dem?
Da finanskrisen ramte i 2008, var Nina Movin netop begyndt at arbejde i London med aktive investeringsmandater på tværs af markeder.
Krisen blev en brat introduktion til finansverdenens bagside.
For udover aktiekurser og porteføljer, der skulle håndteres, mærkede hun også de konsekvenser, de voldsomme udsving fik for kunderne.
»Det er jo meget op og ned, og man kan være nødsaget til at tage beslutninger, mange mennesker kan mærke. På den måde er det en hård branche, og det skal man ikke glemme,« siger Nina Movin.
Men med det svære opstår også noget spændende for Nina Movin, der har en faglig interesse i det, der går galt.
Det lyder måske »morbidt«, indskyder hun hurtigt, inden hun uddyber:
»Det er slet ikke for at udpege nogen, der lavede fejl. Men hvis en virksomhed kommer i vanskeligheder, så er det jo værdifuldt at tænke over, hvad det skyldes, og hvad der så kan ske de næste måneder.«
Omvendt følger der også en særdeles stor tilfredsstillelse med at få øje på en udvikling, før den for alvor slår igennem.
»Elektrificering var et af de temaer, vi ramte meget tidligt. Det er selvfølgelig motiverende, når noget rammes helt rent,« siger Nina Movin.
Tidligt i Nina Movins karriere var aktier ikke just noget, ganske almindelige danskere uden for finans ville tale om over middagsbordet.
Men måske har noget ændret sig.
»Det har overrasket mig, at aktier er blevet så moderne,« lyder det fra Nina Movin, der oplever, at stadig flere private investorer kommer til, særligt med de kortsigtede briller på, mens store institutionelle investorer i højere grad bevæger sig mod passive investeringer.
Bliver man i der var engang-sporet, har også forventningerne til dem, der sidder ved handelsbordet, ifølge denne uges topinvestor skiftet form.
Da Nina Movin begyndte at handle udenlandske aktier i Danske Bank, var det ikke alle, der forestillede sig, at en kvinde sad på den anden side af bordet.
»Der var flere, der sagde, at gerne ville tale med Hr. Movin. Selvom der altid vil være nogen herrer, der hellere vil tale med andre herrer, så har det jo ændret sig meget siden,« fortæller hun.
I en tid med kunstig intelligens kan vi alle bryste os af at leve i en »gylden æra«, mener Nina Movin. Hun er ikke et sekund i tvivl om, at udviklingen vil føre til markante produktionsforbedringer på tværs af erhvervslivet.
Det er dog ikke det samme som, at alle aktier med forbindelse til AI er gode investeringer.
»Vi kan blive for entusiastiske, og det hele kan løbe for langt. AI skal styres, det kræver masser af investering og kapital, og så er der pres på renterne i opadgående retning,« siger hun.
Også store temaer som elektrificering, råvarer, forsvarsindustrien og rumfart er på hendes radar – men det, vi ifølge Nina Movin bør tale om, er i virkeligheden den geopolitiske udvikling.
»Jeg er mere bekymret for det geopolitiske, end jeg er for renteniveauet. Jeg er altid optimistisk, men der skal ske flere store tilpasninger, for vi skal have øje for alt det, der sker ude i verden.«
