MT Højgaard fik hård kurslussing, mens Coloplast gjorde et lille kurshop: Sådan gik handelsdagen


Danske aktier kom under pres, efter der har været nye angreb mellem Iran og USA, som har fået investorerne til at stille spørgsmålstegn ved, om der er fremskridt i forhandlingerne.
C25-indekset, der tæller de mest populære danske aktier, lukkede nede med 1 pct.
Medicoselskabet Coloplast tog et lille hop efter nyt fra USA, mens MT Højgaard dykkede voldsomt efter en nedjustering.
Coloplast-aktien steg med 0,3 pct. i dagens handel, efter de amerikanske sundhedsmyndigheder har godkendt en oppustelig penisprotese.
Titan Prime, som protesen er blevet navngivet, ventes at komme ud til patienterne i slutningen af 2026, og det er omkring 30 mio. mænd i USA, som kan få gavn af protesen.
De mange mænd har enten svært ved at få eller bevare en erektion, og protesen kan være et alternativ til medicin, skriver selskabet.
Aktien i Coloplast er faldet tilbage med 39 pct. det seneste år.
Læs også: Storbank skruer op for potentialet i Novo-aktien: Sådan ser de på aktien
MT Højgaard-aktien dykkede til gengæld voldsomt med 13,1 pct., efter byggeselskabet har været ude med en nedjustering.
MT Højgaard har indgået et forlig om Nordhavnstunnelen, som betyder, at byggeselskabet sænker sine forventninger til driftsresultatet målt på EBIT, så dette nu lyder på mellem 225 og 275 mio. kr. i 2026.
Det er en markant nedjustering, når man holder det op mod de tidligere udmeldte forventninger, der lød på mellem 400 og 450 mio. kr. Du kan læse mere her.
Aktien i MT Højgaard er faldet tilbage med 13,5 pct. det seneste år.
NKT: +1,2 pct.
A.P. Møller - Mærsk A: +1,1 pct.
A.P. Møller - Mærsk B: +0,9 pct.
Coloplast: +0,3 pct.
Vestas: +0,2 pct.
Novo Nordisk: -2,1 pct.
DSV: -2,1 pct.
GN Store Nord: -1,9 pct.
Zealand Pharma: -1,8 pct.
Bavarian Nordic: -1,8 pct.
Læs også: Tænketank om skatteomlægning: 'Alle familietyper vinder på skatteomlægningen'
Læs også: MT Højgaard nedjusterer efter forlig: Aktien dykker
SÆRARRANGEMENT - Millionærklubben Eksklusiv: Aktiekonkurrencen er halvvejs i hus - Millionærklubben gør status
De kæmper om æren og pengene til daglig i Millionærklubbens investeringskonkurrence, og nu er det tid til at få svesken på disken. Hvem læste markedet korrekt? Hvem fik satset på de helt rette temaer? Og hvem har førertrøjen på, her hvor halvåret melder sin ankomst? Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubbens faste panel stiller op til debat om alt det, de gjorde, alt det, de skulle have gjort, og alt det, de har tænkt sig at gøre for at tage føringen i andet halvår.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer