Elon Musks rum- og AI-selskab SpaceX er blevet børsnoteret på Nasdaq-børsen i USA, og aktien er for få minutter siden blevet sat i fri handel. 

SpaceX-aktien åbnede i kurs 150 dollar, hvilket var en stigning på 11 pct. fra udbudskursen ved børsnoteringen. 

Aktiekursen handler aktuelt til 160 dollar per aktie, hvilket er en stigning på 18 pct. fra udbudskursen. 

Stigningen af aktien betyder at SpaceX rammer en markedsværdi på mere en 2.000 mia. dollar, og det betyder samtidig, at selskabets adm. direktør Elon Musks formue eksploderer op. 

Med en åbning af aktien på 150 dollar per aktie bliver Musk således den første person med en formue på mere end 1.000 mia. dollar.

Det skriver Bloomberg.

Mens SpaceX-aktien brager op så er stemningen noget mere afdæmpet blandt de store indeks i USA fredag. 

S&P 500-indekset stiger med knap 0,5 pct., mens Dow Jones-indekset handler op med nogenlunde det samme. 

Nasdaq-indekset stiger med 0,1 pct. 

Millionærklubben

Der er store summer i spil, når SpaceX fredag skydes af rampen og bliver børsnoteret, men er investorerne for alvor ombord? Millionærklubben dykker ned i selskabet, tjekker hvad der ligger under rakettens varmeskjold og debatterer, om den umiddelbart eksorbitante prisfastsættelse på nogen måde kan give mening sammen med privat investor Anders Bæk og aktiestrateg Michelle Nørgaard. Med på en telefon er også Christian Stig Møller, partner i Nordic Bloom, der peger på muligheder for at komme med på lignende investeringer, inden de rammer børsen. Vært: Bodil Johanne Gantzel