Den Europæiske Centralbank holder renten i ro: Cheføkonom peger på bekymring


Renten skal ingen vegne for nu.
Det fremgår af Den Europæiske Centralbanks rentebeslutningen torsdag.
Dermed var der ingen overraskelser fra ECB denne torsdag. Markedet havde nemlig forventet, at dette ville blive udfaldet.
Den Europæiske Centralbank skriver, at man er godt positioneret til at navigere i den usikkerhed, der er kommet i kølvandet på eskalationen af krigen i Mellemøsten.
Usikkerheden er dog stor, og effekten af stigende energipriser har endnu ikke udfoldet sig, skriver centralbanken.
I de seneste uger er olieprisen steget markant, efter USA og Iran har skruet op for antallet af angreb samt retorikken.
Olieprisens himmelflugt i kølvandet på eskalationen i Mellemøsten er fortsat Christine Lagarde og resten af Den Europæiske Centralbanks hovedpine.
Centralbanken er bekymrede for, om de højere energipriser vil forplante sig ud i resten af økonomien i de såkaldte andenrunde-effekter.
Det vurderer cheføkonom Las Olsen hos Danske Bank i en kommentar.
Højere energipriser vil i første runde gøre transport og varer dyrere, men i anden runde kan der opstå en ond cirkel af højere lønkrav og derved endnu større prisstigninger, skriver cheføkonomen.
»Det er i høj grad for at tage det i opløbet, at den har sat renterne op allerede, og det ser ud til, at den vil gøre det igen. Men som vi ser det, så taler logikken også for at renten hurtigt skal sættes ned igen, når tingene falder mere til ro,« skriver Las Olsen.
Læs også: Storbank efter hård kurslussing: Det er en overreaktion