Christina Ruparelia har siddet på begge sider af bordet. I 23 år var hun bankansat og endte som filialdirektør. Nu er hun rykket over på den anden side, og bruger sin store erfaring på at yde uvildig rådgivning til danskerne om boliglån, investering og pension.

Med den seneste tids usikkerhed på bolig- og rentemarkedet er det særligt vigtigt at have en gennemtænkt plan for, hvordan man griber sit boliglån an. Christina Ruparelia fremhæver særligt to realkreditlån, som man lige nu skal være opmærksom på fælderne ved.