Software-aktier er kommet hårdt fra start i år. 

Den amerikanske software-ETF IGV, som ofte bruges som pejlemærke for sektoren, er faldet med knap 22 pct. år til dato. 

Det er et markant fald og et tydeligt signal om, at investorerne har reduceret risikoen i hele softwarekategorien.

Men når en sektor-ETF falder så bredt, bliver alt solgt. ETF’en skelner ikke mellem stærke og svage forretningsmodeller. Den sælger hele kurven. Og lige nu er kurven “software”.

Forklaringen er i høj grad frygten for AI-disruption. Kunstig intelligens – og især generative modeller og AI-agenter – har fået mange til at stille spørgsmålet: 

Bliver traditionel software overflødig? Kan nye aktører bygge funktionalitet hurtigere og billigere? Vil AI erstatte dele af de eksisterende løsninger?

Det korte svar er, at AI uden tvivl vil ændre softwaresektoren. Men det længere og vigtigere svar er, at den ikke vil ramme alle ens.

Software er ikke én ting. Der findes løsninger, hvor værdien primært ligger i en relativt simpel digital funktion. 

Hvis den funktion nu kan leveres direkte af en generel AI-model, er risikoen reel. Her kan marginer og markedsandele komme under pres.

Men der findes også software, som ligger dybt integreret i virksomheders kerneprocesser.

Systemer, der håndterer betalinger, styrer produktion, overvåger IT-drift, beskytter mod cyberangreb eller sikrer compliance. 

I disse tilfælde er værdien ikke kun en funktion, men en infrastruktur. Fejl er dyre. Nedetid koster penge. Datasikkerhed er kritisk.

AI kan i mange tilfælde øge kompleksiteten i virksomhedernes digitale miljøer. Flere automatiserede processer, flere dataflows og flere digitale identiteter betyder ikke mindre behov for software – men ofte mere. 

Spørgsmålet er derfor ikke, om AI påvirker software. Det gør den. Spørgsmålet er, hvilke forretningsmodeller der bliver svækket, og hvilke der bliver forstærket.

For investorer betyder det, at man må gå et lag dybere end ETF-niveauet. 

I stedet for at spørge, om software som sektor er truet, bør man analysere den enkelte virksomhed. Fire forhold er efter min vurdering særligt afgørende, hvis man vil vurdere, hvor AI-robust en softwarevirksomhed er.

For det første bør man spørge, om produktet er forretningskritisk. Hvis systemet fejler, koster det så penge? 

Jo tættere softwaren er på indtjening, drift eller risikostyring, desto stærkere er leverandørens position. Virksomheder eksperimenterer sjældent i de mest kritiske dele af deres infrastruktur.

For det andet bør man se på forretningsmodellen. Tjener virksomheden penge pr. bruger – eller pr. aktivitet? I en verden, hvor AI skaber mere digital aktivitet, kan usage- og transaktionsbaserede modeller være en fordel. 

Hvis omsætningen stiger i takt med, at kunderne automatiserer mere og gennemfører flere processer, kan AI fungere som medvind frem for modvind.

For det tredje er det relevant at vurdere, hvor tæt virksomheden er på den operationelle virkelighed. 

Software, der er koblet til betalinger, lagerstyring, cybersikkerhed eller IT-infrastruktur, er typisk mere robust end løsninger, der kun eksisterer i et isoleret digitalt lag. 

Jo tættere softwaren er på konkret økonomisk aktivitet, desto sværere er den at erstatte.

For det fjerde bør man analysere, om virksomheden har netværkseffekter eller platform-karakter. Bliver produktet bedre, jo flere der bruger det? Har virksomheden adgang til store mængder data, dybe integrationer og høje switching costs? 

AI gør data endnu mere værdifuldt, og stærke platforme kan forbedre deres produkter hurtigere end nye konkurrenter.

Et fald på 22 pct. i en software-ETF fortæller os, at frygten er bred. Det fortæller os ikke, at alle softwarevirksomheder er lige sårbare. AI vil presse det simple og let kopierbare. 

Men den kan forstærke de komplekse, forretningskritiske platforme. 

For langsigtede investorer er forskellen altafgørende. Det handler ikke om at vælge eller fravælge software som sektor. 

Det handler om at identificere, hvem der bliver svækket – og hvem der bliver styrket – i AI-æraen.

Denne kommentar er skrevet af Henrik Karlsen, investeringschef i Horizon3. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi.

Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.