Investeringsstrateg fremhæver bestemt del af aktiemarkedet: Kan blive mål for opkøb


Sundhedssektoren er dagens bundskraber på det europæiske marked, og det kan være en god idé at kigge på den anden side af Atlanten, hvis man vil eksponeres mod sundhed.
Sådan lyder vurderingen fra Lars Skovgaard Andersen, der er investeringsstrateg hos Danske Bank.
Han foretrækker biotekselskaber i USA, skriver han i en kommentar.
»Det skyldes, at sektoren historisk har klaret sig bedre end den brede sundhedssektor i de fleste økonomiske faser (dog ikke i perioder med markant lavere økonomisk vækst),« skriver han.
Samtidig fremhæver strategen, at vigtige patenter udløber hos en række medicinalselskaber, som derfor vil gå på jagt efter opkøb inden for bioteknologi.
»Dertil kommer mere lempelige reguleringer og et fortsat positivt investorsentiment, som samlet set understøtter det amerikanske biotech‑segment,« uddyber strategen.
Læs også: Børsekspert: Det gør børsnoteringer interessante som investor
Læs også: Gucci indgår aftale med Formel 1-hold