I rollen som rådgiver af formuende privatpersoner i Danmark, hos en bankuafhængig kapitalforvalter, er der en lang række opgaver jeg skal løse. 

Opgaverne skal løses inden for en stadigt mere omfattende regulering, og helst således, at jeg ender med at have en glad kunde i mange år frem.

Når jeg møder kunden første gang, skal jeg naturligvis lære denne at kende. Det er en vigtig forudsætning for at kunne rådgive på bedst tænkelige vis. 

Jeg er i den sammenhæng at betragte som den professionelle, og kunden som den der har brug for hjælp – og som skal kunne stole blindt på de råd jeg giver. 

Derfor spørger jeg meget, og om mange forskellige ting. 

Jeg skal til syvende og sidst kunne give et råd, der både tager højde for investeringshorisont, risikovillighed og bæredygtighedspræferencer. Og så skal rådet naturligvis tage højde for, hvordan investeringen passer ind i kundens formueforhold, og ikke udløse større skat på afkast end nødvendigt.

Ofte ved kunden det slet ikke selv. Vi har vidt forskellige oplevelser af, hvad det vil sige, at noget er behæftet med lav, middel eller høj risiko. Langt de fleste vil tro, at høj risiko er noget helt vildt, hvor alle pengene kan være tabt om et øjeblik. 

Men høj risiko kan fx betyde, at du investerer dine penge i en investeringsforening, der investerer i 70 forskellige, store børsnoterede selskaber, der er placeret rundt omkring i verden, og som arbejder indenfor vidt forskellige sektorer. Er det sandsynligt at pengene tabes ved markedsudsving? Næppe.

Jeg har også en samfundsmæssig opgave jeg skal løse, når vi mødes første gang. Jeg skal nemlig hjælpe samfundet med at afdække, hvordan formuen er skabt. 

Det kan være at pengene er arvet; at det er resultatet af et langt liv, hvor udgifterne bare har ligget væsentligt under indtægterne; hvor der løbende er sendt penge op i et holdingselskab fra et succesfuldt driftsselskab eller noget helt andet. 

Der er ikke fra lovgiver en 100 pct. fast defineret proces eller et 100 pct. fast defineret dokumentationskrav – udover at jeg skal bede kunden om kopi af billedlegitimation og bopælsdokumentation, så jeg kan sikre, at kunden er den kunden, giver sig ud for at være. Proces og dokumentationskrav skal den enkelte virksomhed fastlægge – således også den jeg er ansat i. 

Alt dette skal jeg, fordi jeg skal hjælpe samfundet med at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Det kan skabe muntre situationer i mødelokalet, for de fleste kunder er ikke beskæftiget indenfor netop de

brancher. Men muntert er det ikke, hvis kunden viser sig at have aktiviteter indenfor geografiske områder, eller indenfor sektorer som tænder advarselslamper.

Der er eksempler på kunder, som for lang tid siden har investeret i virksomheder, der bl.a. opererer i Rusland. Eller kunder, som har investeringer i skovdrift. 

Hvis skoven er placeret i Sverige, Tyskland eller Frankrig, så blinker lamperne ikke lige så meget, som hvis skoven er i Østeuropa. Her begynder dokumentationskravene for alvor at blive skærpet.

Jeg er varm tilhænger af at bekæmpe alle former for hvidvask og terrorfinansiering, og jeg er glad for at kunne give en hånd med. Jeg er kæmpe modstander af at spilde folks tid; af bureaukrati og af systemer der er bygget op uden tanke for det virkelige liv i dagligdagen.

Når jeg stiller spørgsmål om ”midlernes oprindelse” for at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, så har min kollega i den bank, som kunden har sine opsparing i allerede stillet de samme spørgsmål. 

Hvis kundens opsparing ligger i et selskab, så har revisor også spurgt. Ligger de i en pensionsordning, så har pensionsselskabet også stillet spørgsmålene og bedt om dokumentation. 

Vi har alle brugt ressourcer på at opbygge processer for dette, og vi bygger alle strukturer, hvor vi kan gemme dokumentationen, så den ligger klar, hvis Finanstilsynet kigger forbi.

Finanssektorens interesseorganisation – Finans Danmark – havde en ”Task Force” på sagen, der skrev en rapport i 2019. Men vi sidder fortsat rundt omkring og stiller kunderne de samme spørgsmål og gemmer dem i hver vores mappe. 

Imens viser Basel AML Index, som overvåger omfanget af hvidvask, at effektiviteten på hvidvaskområdet er faldet til et kritisk lavt niveau. Se fx Global fight against money laundering: progress on paper, success elusive | Basel Institute on Governance

Jeg tror vi må spørge os selv, om ikke vi skal gribe sagen an på en anden måde? 

For jeg tror desværre, at dem der gerne vil hvidvaske, er hurtige og mere omstillingsparate, end os der sidder og spørger fru Jensen om hun kan dokumentere, at de 2 mio. kr. nu rent faktisk også er resultatet af et langt liv levet i nøjsomhed.

Denne kommentar er skrevet af Helle Snedker, kundedirektør og partner i Formuepleje. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.