Flere af de mest dominerende tech-aktier på det amerikanske aktiemarked har en fest onsdag eftermiddag.
Aktierne, der også går under navnet 'De Fantastiske 7' oplever med andre ord stigning og bryder den tilbagegang, der ellers har ramt selskaber, der har med kunstig intelligens at gøre, bemærker CNBC.
Gruppen består af Apple, Microsoft, Alphabet (moderselskabet bag Google), Amazon, Nvidia, Meta Platforms (tidligere kendt som Facebook) og Tesla.
Apple stiger med 6,2 pct.
Microsoft stiger med 6,3 pct.
Alphabet stiger med 4,2 pct.
Meta stiger med 1,5 pct.
Amazon stiger med 6,4 pct.
Undtagelserne er dog Nvidia og Tesla, der falder med henholdsvis 1,7 pct. og 3,5 pct.
Selskaberne har det til fælles, at de er blandt de mest værdifulde i verden, og at de har været drivkraften bag en stor del af væksten i de amerikanske aktieindeks – især Nasdaq og S&P 500.
De er samtidig nogle af dem, der investerer allermest i infrastrukturen bag kunstig intelligens - med undtagelse af Apple.
Flere ser det ellers som værende sandsynligt, at en valgsejr til Demokraterne vil bære øget kontrol af AI-sektoren med sig, hvilket kan påvirke sektoren negativt.
Chipaktier som Micron Technology, Marvell og Sandisk ligger dog også i bunden af det teknologitunge Nasdaq-indeks denne eftermiddag.

