Hims and Hers lancering af en kopi af Wegovy-pillen er ulovlig såkaldt 'mass compounding', som kan udgøre en betydelig risiko for patienter.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Novo Nordisk.

»Novo Nordisk vil iværksætte retslige og regulatoriske skridt for at beskytte patienter, vores intellektuelle ejendom og integriteten af det amerikanske lægemiddel-godkendelsessystem,« skriver den danske medicinalkæmpe.

»Dette er endnu et eksempel på Hims and Hers' adfærd med at bedrage den amerikanske offentlighed med kopier af GLP-1-produkter, og FDA har tidligere advaret om deres vildledende reklamer for GLP-1-kopier,« uddyber Novo Nordisk.

Truslen fra Novo Nordisk om, at man vil sagsøge Hims and Hers tager noget af begejstringen fra investorerne i det amerikanske sundhedsselskab.

Hims and Hers-aktien falder med 4 pct. efter udmeldingen fra Novo Nordisk, efter at investorerne sendte aktien op med 13 pct.

Læs også: Investeringsstrateg om ny Novo nedtur: 'Vi afventer, og lader stormen rase'

Læs også: Investorerne er nervøse, vurderer analytiker: 'Den her melding dræber al innovation'

Millionærklubben

Flere regnskaber vælter ind over det danske aktiemarked, og Millionærklubben tager imod, vurderer udsigterne og debatterer, om det er tid til mere eller mindre risiko på aktiedepotet. Chefanalytiker Lau Svenssen går i dybden med dagens udmelding fra AP Møller Mærsk, og med på telefonen leverer senioranalytiker Søren Løntoft fra AL Sydbank en dugfrisk analyse på GN Store Nord og Pandora. Vært: Bodil Johanne Gantzel

Millionærklubben Eksklusiv: Nordiske aktier står for tur - sådan finder du regionens aktiefavoritter
Interesserer du dig for investering, kender du sikkert de danske aktier til hudløshed, men hvad med de svenske, norske og finske? Hvilke selskaber står stærkt i en foranderlig verden, og hvilke muligheder ligger gemt – måske endda glemt – hos vores nordiske naboer?
Til dette eksklusiv-arrangement tirsdag den 24. februar kigger Millionærklubben mod nord. Kom og få indblik i det overordnede økonomiske miljø og en præsentation af en række nordiske aktier, som panelet finder særligt interessante i disse tider.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Michael West Hybholt, stifter af og aktieanalytiker i Regulær Invest,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer