Stifter indgår aftale med sportsbrand efter dramatisk kamp om bestyrelsen


Lululemon har nu begravet stridsøksen med stifter Chip Wilson.
Stifteren får nu lov til at udnævne to nye medlemmer til bestyrelsen, og et tredje navn vil også komme til i oktober. Til gengæld skal Chip Wilson afstå sig fra at kritisere selskabet i 18 måneder.
Det skriver mediet Barron's.
Chip Wilson har i flere år kritiseret Lululemon for at have mistet grebet om design og tabt lederskabet inden for sportstøj til konkurrenterne. I December gik stifteren så i åben krig, da han ville udskifte en stor del af bestyrelsen, ifølge mediet.
De to nye medlemmer af bestyrelsen står til at blive Laura Gentile, der er tidligere marketingschef hos ESPN og Marc Maurer, der er tidligere topchef i On.
Chip Wilson ejer 8,7 pct. af aktierne i Lululemon, og han er tilfreds med udfaldet.
»De nye tilføjelser til bestyrelsen, som lululemon annoncerede i dag, samt de strategiske ændringer, teamet allerede har foretaget, afspejler betydelige fremskridt hen imod at genoprette virksomhedens vision om at sætte produktet i første række og frigøre enorm værdi for aktionærerne,« udtaler han i en meddelelse.
Lululemon stiger med over 4 pct.
Læs også: Amerikansk storbank: Oplagt købsmulighed i kendte udbytteaktier efter kursfald
Læs også: I 35 år har han gjort kunderne rigere: Nu spår han, at dansk gigant kan fordobles i kurs