Forsvarsaktier var blandt nogle af de mest populære aktier blandt private investorer i 2025, både som enkeltaktier og som passive investeringsfonde, ETF’er. 

For mange investorer er det derfor ikke uinteressant, hvordan de udvikler sig.

Forsvarsaktier havde en fremragende start på 2026. Der er generelt set større udsving i forsvarsaktierne end det brede aktiemarked, men det meste af året havde både globale og europæiske forsvarsaktier et årsafkast på 10-20 pct., hvorimod det brede verdensindeks længe havde et afkast tæt på 0 pct. for året.

Det har ændret sig betragteligt den seneste måned, da luften begyndte at sive ud af ballonen for forsvarsaktier i midt april. 

Det brede verdensindeks, MSCI World, har år-til- dato leveret et afkast på +8,7 pct., mens globale og europæiske forsvarsaktier har leveret et år-til-dato afkast på hhv. +0,2 pct. og -4,7 pct.

Der er flere årsager til, hvorfor forsvarsaktier efter en forrygende start den seneste måneds tid har klaret sig væsentligt dårligere end det brede aktiemarked.

For det første betyder stigende energi- og materialepriser dyrere produktion. Det rammer produktionen af militært isenkram, som kræver både energi og råmaterialer. Der er derfor – alt andet lige – et nedadgående pres på virksomhedernes indtjening.

For det andet betyder højere renter stigende implementeringsrisici.

Selvom NATO-landene sidste år blev enige om en 5 procents-målsætning (3,5 pct. i klassiske forsvarsudgifter og 1,5 pct. i infrastruktur mv.), er der en risiko for, at landene til syvende og sidst ikke lever op til aftalen, ligesom det egentligt har været tilfældet de sidste mange årtier.

Mange europæiske lande kæmper med uholdbare og usunde offentlige finanser i form af store offentlige underskud og en høj offentlig gæld. 

De højere statsobligationsrenter i Europa i kølvandet på Iran-krigen øger implementeringsrisikoen, da det gør det dyrere for de europæiske lande at gældsfinansiere oprustningen og dermed gør ”velfærd-eller- oprustning”-dilemmaet vanskeligere fra et politisk perspektiv.

For det tredje var regnskabssæsonen en blandet landhandel. Regnskaberne var gode i den forstand, at de viser, at virksomhederne tjener flere penge, og ordrebøgerne er fyldte.

Det hører dog med til historien, at forsvarstemaet har været meget hypet. 

I sådanne situationer skal der ikke meget til at skuffe, hvilket også har været afspejlet i den meget høje værdiansættelse på tværs af selskaber. Det er typisk af samme årsag, at der fra tid til anden er større korrektioner i andre hypede temaer. 

En anden udfordring er, at forsvarsvirksomhederne har svært ved at øge produktionskapaciteten tilstrækkeligt, dvs. indtjeningen skubbes længere ud i fremtiden.

For det fjerde udfordrer dronenarrativet troen på konventionelle forsvarssystemer. Der er stor fokus på både drone- og antidronesystemer. 

Ukraine-Rusland-krigen har udviklet sig til at være en krig baseret på droneteknologier, ligesom én af amerikanernes store hovedpiner i Iran-krigen er Irans droneteknologier. 

Investorkald i forlængelse af regnskaberne viser dog, at europæiske forsvarsvirksomheder er opmærksomme på, at der er behov for at fokusere mere på drone- og antidronesystemer.

For det femte har der spredt sig en opfattelse, at sandsynligheden for fred mellem Ukraine og Rusland er stigende. 

Rusland er pressede og for første gang i nogle år mister de territorium. Det er dog langt fra givet, at vi ender der.

Det er værd at have in mente, at oprustningen er en strukturel og politisk bestemt efterspørgsel, ofte baseret på langsigtede budgetter og politiske aftaler. 

Der er ikke tegn på, at den politiske appetit for oprustning i Europa er aftagende. 

Selvom de største afkast nok ligger bag os, kan temaet altså fortsat levere et merafkast over tid, især nu hvor forventningerne blandt investorerne er blevet mere realistiske.

Denne kommentar er skrevet af Mikael Olai Milhøj, chefstrateg hos Sterna Capital. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.