Regnskaberne skyllede ind over os, og det blev en god dag for danske aktier. 

Det danske C25-indeks steg denne onsdag med 1,8 pct., og lukkede i den højeste kurs i to år.

Bedst gik det for smykkegiganten Pandora, og værst gik det for biotekselskabet Genmab. 

Læs også: Novo gør klar til 2027: Planlægger lancering af næste store vægttabshåb

Pandora ender i den absolutte top af det danske eliteindeks med en stigning på 10,9 pct. 

Det sker, efter selskabet onsdag kom med regnskab for årets tredje kvartal. 

Samtidig kunne smykkekæmpen præcisere sine forventninger til 2026 i den høje ende af det tidligere annoncerede interval. Det kan du læse mere om her.

I tredje kvartal havde smykkeproducenten en omsætning på 6694 mio. kr., hvilket rammer over markedets forventninger på 6582 mio. kr., viser data indsamlet af selskabet selv. 

Læs også: Tidligere toppolitiker løber med fed præmie: 'Det er jo helt vanvittigt'

Også medicinalselskabet Novo Nordisk har onsdag åbnet regnskabsbøgerne, og aktien endte med at stige 5,6 pct. 

Selskabet overraskede positivt og hævede sine forventninger til året. Hvordan det mere detaljeret er gået Novo, kan du blive klogere på her. 

Den danske rederigigant Torm har ligeledes gjort investorerne klogere på, hvordan det går i selskabet. 

I regnskabet for årets tredje kvartal kunne man blandt andet læse, at selskabet nu hæver bunden af det tidligere annoncerede interval for forventningerne til 2026. 

Alligevel blev aktien sendt ned med 7,2 pct. Historien gemmer sig her.

Dagens fem bedste i C25-indekset:

Pandora: +10,9 pct.
Novo Nordisk B: +5,6 pct.
Coloplast B: +5,5 pct.
Ørsted: +4,6 pct.
Ambu: +4,2 pct.

Dagens fem dårligste i C25-indekset:

Genmab: -3,8 pct.
FLSmidth & Co.: -3,1 pct.
A.P. Møller - Mærsk B: -1,8 pct.
A.P. Møller - Mærsk A: -1,7 pct.
NKT: -1,7 pct.

Millionærklubben

På en dag, hvor globale aktiemarkeder især står i skyggen af midtvejsvalget i USA, er en række store, danske selskaber også klar med regnskaber. Millionærklubben samler trådene og tjekker ind på det, der kan gå hen og blive en særdeles spændende dag i finans. I studiet leverer Berlingskes politiske redaktør Ulrik Bie en frisk analyse af det amerikanske valgresultat, mens direktør i Global Health Invest, Claus Johansen, og aktiechef i HC Andersen Capital, Michael Friis Jørgensen, tjekker dagens vigtigste regnskaber og kursbevægelser. Med på en telefon er også Mikkel Løgsted fra ABG Sundal Collier om friske tal fra ISS. Vært: Bodil Johanne Gantzel