Inflationen i USA er på sit højeste siden april 2023, og der er for alvor blevet sat gang i prisstigningerne i kølvandet på krigen i Mellemøsten.

I maj steg priserne med 4,2 pct., når man sammenligner med samme måned sidste år, og det var, som analytikerne havde ventet.

Kerneinflationen, der er inflationen renset for volatile priser som energi og fødevare, steg med 2,9 pct. - hvilket også var som ventet.

Priserne stiger dog markant mere, end den amerikanske centralbank har et mål om, at den skal. Målsætningen lyder nemlig på 2 pct.

»Der er blevet fyret gevaldigt op for inflationsbålet i USA,« lyder reaktionen fra aktiechef Philip Jagd.

»Det må siges at være noget af et selvmål for Trump. For han har jo tidligere lovet amerikanerne lavere priser, men de har fået det stik modsatte,« tilføjer han.

Den amerikanske præsident kommer nok også til at kigge langt efter lavere renter, vurderer aktiechefen, da intet taler for rentenedsættelser på den korte bane.

En inflation på over 4 pct. er højt, men det er ikke alarmerende.

Det vurderer Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg hos Sterna Capital Partners.

Selvom den høje inflation kan drage minderne tilbage til energikrisen i 2022, så er der store forskelle på økonomien dengang og i dag.

De økonomiske nøgletal fra USA har nemlig vist solid vækst og et stærkt arbejdsmarked, selv i perioden efter krigens udbrud, skriver strategen.

»Når inflationen samtidigt er over de ønskede 2 pct., er der ikke stemning blandt flertallet af komitémedlemmerne til at sætte renten ned. Om noget er der begyndt at være flere medlemmer, der er vokale om, at der måske kan blive behov for renteforhøjelser for at undgå en gentagelse af 2022,« skriver han i en kommentar.

Læs også: Analytiker advarer: Skjult fælde kan æde din aktiegevinst

Læs også: Professionel investor jagter markedets bedste tilbud: Nu har han fundet en ‘uopdaget perle’ i USA med potentiale til at stige 50 pct.

Millionærklubben

Det er ikke bare i USA, der er gang i børsnoteringerne i øjeblikket. Fondsbørsen i København har for nyligt fået tilgang af BioMar og Bar Djus, og i morgen lander InstallatørGruppen på kurslisten. Millionærklubben får i dag besøg af adm. direktør Niels Eldrup Meidahl, der fortæller om selskabet og børsnoteringen. Derudover vurderer aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen og Lars Hytting fra ArthaScope om aktien er attraktiv for dem. Panelet kigger også på kommende inflationstal fra USA, situationen i Mellemøsten og hvor der kan gemme sig spændende muligheder lige nu. Vært: Adam Geil

SÆRARRANGEMENT - Millionærklubben Eksklusiv: Aktiekonkurrencen er halvvejs i hus - Millionærklubben gør status
De kæmper om æren og pengene til daglig i Millionærklubbens investeringskonkurrence, og nu er det tid til at få svesken på disken. Hvem læste markedet korrekt? Hvem fik satset på de helt rette temaer? Og hvem har førertrøjen på, her hvor halvåret melder sin ankomst? Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubbens faste panel stiller op til debat om alt det, de gjorde, alt det, de skulle have gjort, og alt det, de har tænkt sig at gøre for at tage føringen i andet halvår.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer