Vejret er ved at blive en markedshistorie igen. Vi står midt i et af de kraftigste El Niño-udbrud i nyere tid, og selvom det lyder som stof til vejrudsigten, er det i høj grad også stof til ens investeringsstrategi – herunder hvordan man kan positionere sig.

El Niño er den varme fase af ENSO-mønstret, hvor havoverfladen i det centrale og østlige Stillehav bliver unormalt varm. Det sætter gang i en kædereaktion, der rækker langt ud over vejret: monsunregn i Indien, kaffehøst i Brasilien, vandstanden i Panamakanalen – og i sidste ende råvarepriser, inflation og aktiekurser. 

Det, vi ser lige nu, er ikke et almindeligt udbrud. NOAA erklærede officielt El Niño i juni 2026, og siden er det kun accelereret. 

De seneste målinger viser en temperatur i den centrale Stillehavsregion, som ligger på omkring 1,5-1,8 grader over normalen, og prognosecentrene sætter nu sandsynligheden for et "meget stærkt" udbrud i vinteren 2026-27 til over 90 procent. 

Siden 1950 har der kun været tre lignende udbrud: 1982-83, 1997-98 og 2015-16 – alle kendt som "super-El Niño'er". 

Toppen ventes mellem november 2026 og januar 2027. Men erfaringen fra tidligere udbrud viser, at de voldsomste økonomiske eftervirkninger – lav vandstand i Panamakanalen, svigtende høst, pressede forsyningskæder – typisk først for alvor slår igennem i året efter toppen. Så historien strækker sig sandsynligvis ind i 2027.

Hvordan har aktiemarkedet historisk reageret?

Overordnet set kan man ikke konkludere, at El Niño flytter det brede aktiemarked i nogen fast retning. 

S&P 500 gav 33 pct. og 29 pct. i henholdsvis 1997 og 1998, mens indekset i 2015 kun gav i omegnen af 1 pct. i afkast – forskellen handlede om alt andet end vejret: dotcom-optur i det ene tilfælde, Kina-uro og oliekollaps i det andet.

Det, jeg som strateg lægger vægt på, er derfor ikke selve udviklingen i indekset, men hvordan rotationerne i sektorerne sker, da den har været langt mere konsistent på tværs af udbruddene.

De sektorer som i historisk kontekst har været under pres i forbindelse El Nino har været landbrugs- og fødevareproducenter idet de oplever tab af afgrøder og stigende inputpriser. 

Vandkraftafhængige forsyningsselskaber og plantageselskaber i tørkeramte regioner lider ligeledes under skiftende nedbørsmønstre. Endelig har råvarer som ris, hvede, kaffe og kakao set markante prisstigninger under alle de store udbrud tilbage til 1972-73.

I modsætningen til ovenstående har en række sektorer typisk også kunne lukrere på vejrfænomenet. 

Disse er nærmere bestemt shipping-, gødnings- og LNG-selskaber, som historisk nydt godt af forsyningsforstyrrelserne – ikke mindst når lav vandstand i Panamakanalen presser fragt over på dyrere ruter og skubber fragtraterne op. Forsikringsbranchen har en mere blandet historik.

På den ene side oplever forsikringsselskaberne flere erstatningssager fra oversvømmelser og skovbrande, men til gengæld historisk roligere orkansæsoner i Atlanterhavet.

Hvordan kan man så som investor med fordel positionere sig?

1. Tænk i sektorer, ikke i de i brede udviklinger på aktiemarkedet. Brug fænomenet til at kalibrere sektoreksponeringen frem for at gætte på markedets retning. I forhold til sektorer kan man med fordel være varsom med fødevareproducenter og vandkraftafhængige forsyningsselskaber i udsatte regioner. 

Modsat kan man med fordel investere i selskaber indenfor shipping, gødning og energi, da de i historisk kontekst har outperformet i disse perioder.

2. Hold råvarer og inflation på radaren. Stigende priser på kaffe, kakao og ris kan sive ind i forbrugerprisindeksene og dermed rentesporet – ekstra relevant, når centralbankerne i forvejen balancerer mellem inflation og vækst.

3. Husk timingen. Effekten kommer typisk med seks til ni måneders forsinkelse, og de reelle økonomiske aftryk viser sig som ofte først året efter toppen – det taler for en horisont ind i 2027 og ikke en kortsigtet vinterhandel. 

Så for lige at opsummere, så lader det brede aktiemarked sig ikke styre af et vejrfænomen. 

Derimod har der været en tendens til, at de sektorer, der historisk reagerer forudsigeligt på El Niño, gør det igen og igen. Man kan derfor bruge det som input til hvordan ens porteføljes sektorvægte skal være og ikke som en reel markedstiming-strategi.

Denne kommentar er skrevet af Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg og investor. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi.

Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.