Det blev endnu en sløj dag på aktiemarkedet for investorerne i danske aktier.

C25-indekset, der følger de mest populære aktier herhjemme, faldt med 0,5 pct.

Selvom stemningen var dårlig, så var der enkelte aktier, der kom i grønt. 

Her var det igen Vestas, som kom i fokus hos investorerne, mens biotekselskabet Gubra tog et ordentligt hop. 

Læs også: Nye forsøgsdata sender Gubra-aktien i vejret

Stemningen omkring Vestas-aktien vendte i onsdagens handel, efter investorerne straffede aktien tirsdag.

Aktien i vindmølleproducenten steg med 1,8 pct.

Stigningen kommer i kølvandet på, at Vestas har fået en ordre fra Australien på 614 MW, og to ordrer fra Vietnam på 64 MW samlet.

I øjeblikket er der stor fokus på ordreindgangen hos Vestas, der har været ret lav i tredje kvartal.

Både Deutsche Bank og Jyske Bank har været ude at advare om, at ordreindgangen hos Vestas for tredje kvartal ser svag ud, og kan komme til at lande under markedets forventninger. 

Det kostede aktien 3,3 pct. tirsdag.

Læs også: AI-gigant lander megaregnskab: Kan blive en gylden chance for spillere i aktiespillet

Gubra-aktien var flyvende i dagens handel, hvor den steg med over 9,6 pct.

Det sker, efter selskabets partner AbbVie har præsenteret nye forsøgsdata for lægemidlet ABBV-295.

Lægemidlet, der bliver undersøgt i et fase 1-forsøg, har vist en betydligt reduktion i kropsvægten hos patienter og en favorabel bivirkningsprofil, fremgår det af en selskabsmeddelelse.

Det er godt nyt for Gubra og AbbVie, og de nye forsøgsdata understøtter lægemidlets potentiale. Det kan du læse mere om her.

Dagens fem bedste i C25-indekset:

Vestas: +1,8 pct.
Genmab: +1,1 pct.
Zealand Pharma: +1,0 pct.
GN Store Nord: +0,8 pct.
Novo Nordisk: +0,6 pct.

Dagens fem dårligste i C25-indekset:

Pandora: -2,9 pct.
DSV: -2,5 pct.
FLSmidth: -2,0 pct.
Danske Bank: -1,7 pct.
Rockwool: -1,7 pct.

Læs også: Strømprisen er stukket af: September var den dyreste måned siden 2022

Læs også: Han kæmper imod egne følelser ved hvert eneste aktiekøb. Det har givet et afkast på 28 pct. i år, og nu fremhæver han en aktie fra porteføljen

Millionærklubben

De finske aktier synes ofte at gå under radaren, men der er masser af gode muligheder for at spotte velkørende aktieselskaber højt mod nord. Hør, hvilke sektorer og konkrete aktier dagens panel er optaget af, når aktiechef Michael Friis Jørgensen fra HC Andersen Capital og investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank tjekker ind på de tusind søers land. Vært: Bodil Johanne Gantzel