Selskabsmeddelelse nr. 3/2026 Intern viden
Coloplast udnævner Gavin Wood som ny CEO
Det er med glæde, at Coloplasts bestyrelse kan annoncere udnævnelsen af Gavin Wood som ny CEO fra den 1. maj 2026. Gavin Wood afløser Lars Rasmussen, der har været midlertidig CEO siden den 5. maj 2025.
Gavin Wood har i to årtier bestredet forskellige ledelsesroller i Johnson & Johnson, senest som øverste leder for Johnson & Johnson MedTech EMEA, en forretning der omsætter for adskillige milliarder dollars og har mere end 7000 medarbejdere på tværs af tre forretningsområder: ’Surgery’, ’Orthopedics’, og ’Cardiovascular & Specialty Solutions’.
Tidligere i karrieren har Gavin Wood ledet Ethicons globale sårplejeteam, ’Wound Closure & Healing’, og inden da havde han rollen som Executive Vice President, Commercial, hos Mölnlycke.
Gavin Wood er næstformand i brancheforeningen MedTech Europe. Han har en bachelor i jura fra Carleton University, Canada, og en MBA fra Queen’s University, Canada. Han er født i Canada, bor i dag i Schweiz, men planlægger at flytte til Danmark.
“Jeg er, på vegne af bestyrelsen, meget glad for at byde Gavin Wood velkommen til Coloplast. Gavin er en erfaren medtech-leder, der er vant til at levere solide resultater og værdiskabelse. Gavin besidder en stærk kommerciel profil, og han har opbygget værdifuld erfaring fra flere store medtech-selskaber. Han har ledet globale kommercielle organisationer, og han har en dyb indsigt i både det europæiske og det amerikanske healthcare-marked. Bestyrelsen er overbevist om, at Gavin er den rette til at føre selskabet ind i et nyt kapitel med vækst og værdiskabelse ved at levere på 2030-strategien Impact4 sammen med den øvrige ledelse,” siger Jette Nygaard-Andersen, midlertidig bestyrelsesleder i Coloplast.
”Jeg glæder mig til at blive en del af Coloplast. Selskabet har en rig historie, en stærk innovationsportefølje og en klar mission om at hjælpe mennesker med at leve bedre liv. Jeg ser frem til at drive fortsat vækst i selskabet, investere i talenter og levere på Impact4-strategien – til gavn for alle vores interessenter, kunder, brugere og patienter i fremtiden,” siger Gavin Wood.
Lars Rasmussen fortsætter som midlertidig CEO frem til udgangen af april.
Kontakt
Investorer og analytikere: | Presse og medier: |
Kristine Husted Munk Senior Director, Investor Relations Tel. +45 4911 1800 / +45 4911 3266Email: dkkhu@coloplast.comSimone Dyrby HelvindSenior Manager, Investor RelationsTel. +45 4911 1800 / +45 4911 2981Email: dksdk@coloplast.com | Peter MønsterHead of Media Relations & Corporate ContentTel. +45 4911 2623Email: dkpete@coloplast.com |
Adresse Coloplast A/SHoltedam 1DK-3050 HumlebaekDenmarkCVR-nummer: 69749917
Hjemmesidewww.coloplast.com
Denne selskabsmeddelelse foreligger på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den engelske version gældende
Vedhæftet fil