Storbank i ny melding: Hold igen med Ambu-aktien


Man skal holde igen med at købe op i det danske medicoselskab Ambu.
Det er meldingen fra storbanken UBS, der har sænket sin anbefaling af aktien til neutral fra tidligere køb.
I samme omgang har storbanken sænket sit kursmål til 72 kr. fra tidligere 96 kr.
Dermed forudser UBS, at Ambu-aktien kan stige med 7 pct. over det kommende år med udgangspunkt i mandagens lukkekurs på 67,3 kr.
Meldingen fra UBS kommer samme dag, som Ambu har annonceret opkøbet af amerikanske Foresight Imaging for 45 mio. dollar. Læs mere om opkøbet her.
En times tid inde i tirsdagens handelsdag er Ambu-aktien at finde i bunden af C25-indekset med en nedtur på 2,8 pct. til kurs 65,4 kr.