Siden sommeren 2024 er Novo Nordisk-aktien blevet bombet tilbage, så kursen i dag lyder på 244 kr.
Det er et fald fra tinderne på hele 76 pct., og i den periode har selskabet blødt hele 3.500 mia. kroner i markedsværdi.
Det viser data fra Bloomberg.
Siden mandag er aktien blevet sendt ned med hele 19 pct., hvilket har savet yderligere 56 kr. af aktiekursen., efter den danske medicinalkæmpe har præsenteret skuffende forsøgsdata for den potentielle supersællert CagriSema, hvilket du kan læse mere om her.
Novo Nordisk-aktien er dog også blevet ramt af skuffende regnskaber, nedjusteringer og hård konkurrence i USA.
Analytikernes vurdering af aktien er faldet med ned, og Deutsche Bank-analytiker, Emmanuel Papadakis, skriver i sin seneste analyse, at han smider håndklædet i ringen.
»Efter at have påbegyndt dækning med en Køb-anbefaling i 2021 på et niveau lidt under det nuværende reducerer vi nu vores estimater væsentligt,« skriver analytikeren i forbindelse med, at han sænker sin anbefaling til hold.
Læs også: Aktiechef inden gyserregnskab: 'Markedet er spændt som en flitsbue'

