McDonald's vil være mere profitabel og øge madkvaliteten


Den amerikanske fastfoodkæde McDonald's vil forbedre indtjeningsmarginerne og starte et træningsprogram, der skal gøre spiseoplevelsen bedre.
Det fremgår af en ny vækststrategi fra selskabet, der hedder McDonald's > NEXT, skriver CNBC.
Fastfoodkæden har været ramt af en langsommere vækst i salget, og forbrugere, der har færre penge at bruge grundet stigende priser på eksempelvis benzin, ifølge mediet.
McDonald's vil opnå en overskudsgrad i den lave til midterste del af 50'erne.
I øjeblikket har selskabet en overskudsgrad på omkring 46 pct.
Formålet med vækststrategien er ifølge McDonald's, at man vil være førstevalget for flere kunder. Det skal ske gennem en bedre menu og oplevelser.
McDonald's-aktien stiger med 0,5 pct. i formarkedet i USA.
Læs også: Buffett-selskab køber op - sender aktie ud i vild stigning