Kobber klarer sig væsentligt bedre end guld: 'helt sikker et godt tidspunkt at være i kobberminedrift'


Kobber har i år klaret sig bedre end guld, og får en stadig større betydning, da kunstig intelligens, investeringer i elnettet og forsvar øger efterspørgslen efter det metalliske grundstof.
Den udvikling sker i en tid, hvor uro på flere fronter øger behovet for pålidelige forsyninger, skriver mediet CNBC.
På et år er prisen på kobber, ifølge mediet, steget med 30 pct. Alene i år er den stigning på 15,8 pct. Til sammenligning er prisen på guld faldet med 4,89 pct. i løbet af de seneste 12 måneder.
»Det er helt sikkert et godt tidspunkt at være i kobberminedrift på verdensplan, og især i USA,« siger Taylor Melvin, der er topchef hos Ivanhoe Electric, et Arizona-baseret minedrift- og efterforskningsselskab, til CNBC.
Læs også: Nvidia modtager ordrer for 35 milliarder dollar
Læs også: Netflix regnskab er lige på trapperne - men investorerne kigger efter andet end tal