Historisk har militære konflikter i Mellemøsten sendt kuldegys gennem aktiemarkedet. Denne gang ser billedet dog anderledes ud.

Når krigen banker på i Mellemøsten, plejer aktiemarkedet at reagere med det samme spil: olieprisen stiger, nervøsiteten breder sig, og investorerne søger mod sikker havn. Sådan har mønstret set ud igen og igen siden 1980. 

Men konflikten mellem Iran, USA og Israel i 2026 følger ikke opskriften. Det generelle aktiemarked, herunder S&P 500, har klaret sig markant bedre denne gang end det historiske gennemsnit for tilsvarende kriser – og det rejser et naturligt spørgsmål: Hvorfor?

Historisk har markedet typisk taget et lille dyk i ugerne efter en optrapning, for herefter gradvist at hente det tabte igen i løbet af to-tre måneder. Denne gang har markedet stort set sprunget dykket over. Det er der dog flere gode forklaringer på.

AI-temaet overdøver oliechokket
AI-boomet kører i sit eget spor og trækker en så stærk vækstoptimisme med sig, at den overskygger store dele af den geopolitiske uro.

Så længe krigen ikke sender oliepriserne til himmelflugt på op mod 200 dollar eller involverer atomvåben, tager markedet det i stiv arm og holder fokus på indtjeningspotentialet i teknologi- og chipsektoren.

Inflationschokket er udeblevet – indtil videre
De højere oliepriser, som vi har set, har endnu ikke materiliseret sig i en bred indkomst- og inflationsstigning, som investorerne ellers frygtede. Det har givet markedet en form for ro. 

For uden et reelt inflationschok er der heller ikke udsigt til, at centralbankerne bliver tvunget til hastigt at stramme pengepolitikken. Dog viste referatet fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank, Fed, at flere centralbankmedlemmer er begyndt at bakke op om stigende renter, omend der fortsat er en bred opbakning til, at det er nøgletallene, der bestemmer. 

Det skal dog hertil nævnes, at der siden Fed-mødet i juli er offentliggjort flere svage vækstsignaler, hvilket har dæmpet forventningerne til renteudviklingen.

Svagere olieefterspørgsel og et mere robust udbud
Olieefterspørgslen er faldet i takt med prisstigningerne, hvilket i sig selv har dæmpet de økonomiske påvirkninger. 

Samtidig er den globale energiforsyning blevet mere robust. Vi har oplevet en høj amerikansk produktion, alternative leverandører og endelig er der formentlig en del olie, der stille og roligt finder vej ud af Hormuz-strædet uden om de officielle tal. 

Resultatet har været et mindre voldsomt udbudschok, end man kunne have frygtet. Endelig har krisen også været med til at sætte yderligere skub i den bæredygtige udvikling i form af at hente energi fra flere alternative energikilder.

Centralbankerne holder kursen
Fordi inflationspresset har været begrænset, har Fed og de øvrige centralbanker ikke haft grund til at stramme pengepolitikken markant. 

Det betyder, at aktiemarkedet denne gang slipper for at blive ramt af både højere oliepriser og højere renter samtidig – en kombination, der historisk har gjort mest ondt på aktiemarkedet.

Markedet vurderer en landkrig som usandsynlig
Ingen af parterne synes at have reel appetit på en fuldskala landkrig – mindst af alt USA, hvor et midtvejsvalg nærmer sig. 

Markedets arbejdshypotese er, at der efter en periode med sabelraslen mest sandsynligt kommer en form for våbenhvile, som får olien til at flyde nogenlunde normalt igen. Så længe at der ikke er tale om en voldsom eskalering af situationen, som potentielt kan sprede sig til andre lande, så forholder markedet sig nogenlunde i ro.

Momentum og teknologiaktier fungerer som stødpude
Endelig har et stærkt første halvår - som vi senest har fået bekræftet med en række solide halvårsregnskaber - efterladt investorerne med en høj risikovillighed, og AI-, chip- og teknologisektoren har fungeret som en effektiv stødpude mod det geopolitiske pres.

Så det er ikke fordi krigen fylder mindre – det er, fordi de kanaler, de geopolitiske spændinger plejer at ramme aktiemarkedet igennem, denne gang er stoppet af andre kræfter.

Konklusionen er ikke, at geopolitisk risiko er blevet irrelevant. Men denne konflikt rammer et marked, hvor AI-optimisme, et fraværende inflationschok, en mere robust energiforsyning og en fastholdt pengepolitik tilsammen har dæmpet den klassiske krigsreaktion. 

Skulle billedet ændre sig – for eksempel ved en reel afbrydelse af olieforsyningen gennem Hormuzstrædet – vil markedet formentlig hurtigt genfinde sin gamle, mere nervøse rytme.

Denne kommentar er skrevet af Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg og investor. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi.

Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.