Økonom om Novos kapitalmarkedsdag: Forventningerne er ikke afspejlet i aktiekursen


Mandag holder den danske medicinalkæmpe Novo kapitalmarkedsdag, og forventningerne er 'meget lave'.
Sådan lyder det fra Per Hansen, når han ser på forventningerne gennem aktiekursen.
Til gengæld gør det det alt andet lige lettere at overraske med et forsigtigt udgangspunkt, mener investeringsøkonomen fra Nordnet.
Selskabet vil formentligt mandag - eller i løbet af weekenden - udsende en børsmeddelelse om de emner, selskabet har planer om at komme ind på, lyder det videre fra Per Hansen.
- Hvis der er nye målsætninger, ambitioner, etc. er det påkrævet, at de bliver bragt til alles kundskab i en meddelelse, siger han og tilføjer, at Novo næppe kommer med nye målsætninger for 2026.
- Det er lidt mere end fem uger siden, at de opdaterede investorerne på deres forventning, og i den periode er der formentlig ikke sket noget, som har haft indflydelse på, hvordan udsigterne for 2026 vil være. Hvis der kommer nye ting, vil en tilpasning naturligt komme i forbindelse med 3. kvartalstallene.
Det investorerne særligt vil være fokuseret på, hvis man kun skal fremhæve én ting, vil ifølge Per Hansen være, hvordan Novo vil sørge for at have noget at leve af i fremtiden:
- Hvordan ser deres pipeline ud. Det er her især analytikernes skepsis er størst og som reelt er det som har sat Eli Lilly i førersædet i vægttabsindustrien. Novo har store forventninger til CagriSema, mens analytikere er mindre overbeviste om produktets topsalgspotentiale. Hvad ellers vil Novo vise frem og hvad siger de om tilkøb af pipelinen?
Novo-aktien er faldet 7,5 pct. den seneste måned