Privatøkonom Brian Friis Helmer fra AL Sydbank har i over 20 år hjulpet danskerne med at få styr på økonomien, og han er ikke i tvivl: Sommerhusudlejning kan blive en indtægtskilde, hvis man gør det rigtigt.

Med 23 mio. overnatninger i danske sommerhuse alene sidste år er der potentiale for ekstra indtjening - uanset om man allerede ejer et sommerhus eller overvejer at købe et. Men vejen fra fritidsbolig til ferieudlejning kræver mere end blot en nøgle og en annonce.