Der er netop landet en ny udgave af den månedlige rundspørge hos globale milliardforvaltere fra Bank of America

I den såkaldte Global Fund Manager Survey bliver store investorer spurgt ind til deres positionering i markedet, og hvad de er mest bekymrede for.

Rapporten udkommer hver måned, og bliver derfor brugt af analytikere og investorer som en vejrhane for stemningen i markedet.

I den friske rapport fremgår det at investorernes humør bliver dæmpet af krigen i Iran og bekymringerne over tilstanden i det private lånemarked (private credit, red.). 

Screenshot/Bank of America

Samtidig viser rundspørgen også, at investorerne angiver at have solgt kraftigt ud.

Deres andel af kontanter i porteføljen er således steget fra 3,4 pct. i februar til 4,3 pct. i marts. Det er det største spring siden marts 2020.

Det er værd at bemærke at rundspørgen er såkaldte bløde data, hvor man spørger investorerne hvad de gør - ikke en faktisk måling på deres porteføljer. 

Kigger vi på de aktivklasser som investorerne bedst kan lide så er det råvarer og aktier. Indenfor aktierne kan de bedst lide Emerging Markets-aktier, japanske aktier, banker og industriselskaber. 

Svarene i marts-udgaven er baseret på besvarelser fra 181 forvaltere med i alt 529 mia. dollar under forvaltning. 

Millionærklubben

De globale aktiemarkeder er faldet en smule til ro, men uden egentlig løsning på hverken krigen i Mellemøsten eller udsigterne for olieudbuddet er spørgsmålet, om der blot er tale om en pause inden næste nedtur rammer. Millionærklubben tager temperaturen på markeder og økonomier sammen med chefanalytiker i Svenssen & Tudborg, Lau Svenssen samt chefstrateg i Petersen & Partners, Henrik Henriksen. Vært: Bodil Johanne Gantzel