Som 14-årig tog Mikael Petersson cyklen 12 kilometer ind til den nærliggende by, hvor den socialdemokratiske organisation ABF tilbød uddannelsesmuligheder. Her spurgte den unge svensker, om forbundet ville betale for et kursus om aktiemarkedet. Det blev startskuddet for den unge svensker, der ifølge sig selv havde han en unormalt stor interesse for emnet, og han var da også en af de første, der specialiserede sig i finansiel økonomi fra Lunds Universitet.

I dag placerer han næsten ni mia. i markedet fra sit kontor i Malmø. Her leder forvalteren efter misforståede selskaber, som gemmer et uforløst potentiale. Netop sådan et ser han i et tysk selskab, der kan give et afkast på 40 pct. i løbet af et år.