Bag hver et spørgsmål til kunstig intelligens gemmer sig en kæmpe infrastruktur, som leverer computerkraften, der bringer intelligensen til live. Men datacentrene hungrer efter strøm. AI-fokuserede datacentre kan nemlig suge lige så meget elektricitet som smeltedigler i metalindustrien, der er kendt for at tage meget energi. Allerede i 2030 venter det internationale energiagentur, at datacentrenes forbrug af strøm vil være fordoblet.

Det skaber en kæmpe efterspørgsel på strømkilder, som et finsk selskab leverer, og virksomheden nyder i øjeblikket godt af væksten inden for datacentre og den grønne omstilling på samme tid, fortæller Jens Rygaard, der forvalter over en halv milliard kroner i Investering- og Tryghed. Han har selv aktien i porteføljen, og spår et kurspotentiale på over 60 pct.