En attraktiv købsmulighed har i disse dage åbnet sig i en af Nordens store virksomheder, der forbedrer driften kvartal for kvartal. Det mener senioranalytiker hos AL Sydbank Mikkel Emil Jensen, der har fulgt selskabet tættere end de fleste gennem ti år.

Han vurderer, at markedet nu kigger på et selskab, hvor aktiekursen fremstår overraskende lav i forhold til den høje kvalitet. Han peger bl.a. på et højt og støt stigende udbytte, og en forretningsmodel der er skræddersyet til at modstå makroøkonomisk uro.