Christian Jain Kongsted har fulgt en bestemt aktie helt tæt i et år som en del af sin løbende overvågning af AI-infrastrukturen. En sektor, der de senere år har sikret store afkast til de 16.000, der kopierer investoren.

For en måned siden trykkede han på købsknappen, da selskabet kom med regnskab, hvor to ting faldt på plads samtidig: Den justerede bruttomargin passerede 50 pct. hurtigere end ventet, og prognosen for det kommende kvartal lå markant over forventningerne. Det var for Christian Jain Kongsted signalet om, at aktien ikke længere kun var en væksthistorie, men nu også en sund indtjeningscase.