Lige nu er der masser af guld at hente på det danske aktiemarked. Det er meldingen fra den erfarne aktieanalytiker og investor, John Stihøj. Efter en finanskarriere, hvor han blandt andet arbejdede for skandinaviske banker i Luxembourg i flere år, lever han i dag af at spotte de stærkeste cases for private investorer gennem hans eget selskab Aktieinfo – og her har hans modelportefølje leveret et afkast på 13 pct. om året i mere end 20 år.
Selskabet han har kig på, har været igennem en nedtur, hvor en stor brudt aftale sendte aktiekursen i dørken. Men det, markedet ser som en krise, kalder den garvede analytiker for en oplagt mulighed for at »lave en god handel«. Han spår nemlig, at det kuldsejlede samarbejde i virkeligheden baner vejen for en kursstigning på omkring 45 pct. over de kommende år.